Sider

20 september 2011

He's just not that into you

He's just not that into you
'Alt for damerne' har i denne uge en dvd med, he's just not that into you, og min mor køber gerne de blade, som indeholder en romantisk film. I dag havde jeg en aftale med min mor om, at slappe af og se filmen. Først skulle min lillebror overtales, det handlede om at låne hans værelse, da det helt klart er det optimale sted at se film - stort fjernsyn og en sofaseng. Det endte med et lille skænderi, heldigvis mangler vores kvindelige overtalelsesevne ikke, og vi fik vores vilje. Jeg har set filmen før engang i biografen, men det er meget godt at få genopfrisket teorier om mænd - hvad man kan forvente af en mand efter første date. Her er det eksempelvis telefonopkald, der afgører, om man har mandens interesse.
Som også vist på film, har vi piger det med at overreagere på små tegn fra drenge. Et øjebliks øjenkontakt er nok til, at vi snakker med veninder om, at han helt klart er interesseret.
Det får mig til at tænke på min bustur hjem fra skole: Jeg sad ved børnehaven, bussen var helt fyldt, og en pædagog bad børnehavebørnene om at rykke sammen, og jeg kom til at sidde ved to små piger. Pigerne sang og lavede fagter til "Hjulene på bussen", og det var simpelthen så sødt og ukompliceret.
Et pigehjerte venter på drengen, som tilbyder oprigtig kærlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar